Som med alt andet hos enø.studio er gode relationer vigtige for os – også når det gælder vores valg af produkter.
Derfor samarbejder vi med mennesker og brands, vi har tillid til. Vi vælger produkter af høj kvalitet, som udvikles med afsæt i den nyeste viden og forskning, og som understøtter vores mission om at skabe smukt, levende og sundt hår.
Det tætte samarbejde med vores leverandører er vigtigt for os. Vi ønsker at kende menneskene bag produkterne, deres værdier og den filosofi, de arbejder ud fra.
Derfor vælger vi så vidt muligt samarbejdspartnere, hvor der kun er få led mellem os og produktudviklerne. Det giver os mulighed for en direkte dialog, når vi har spørgsmål, feedback eller ønsker til produkterne.
Hos enø.studio lægger vi vægt på, at der skal være noget for alle. Vi bestræber os derfor på at tilbyde et nøje udvalgt sortiment med produkter:
- uden parabener, sulfater og silikone
- til personer med parfumeallergi eller sensitiv hud
- til dig, der elsker at skifte udtryk fra dag til dag og eksperimentere med forskellige looks
- til dig, der foretrækker en enkel, overskuelig og effektiv rutine
Alt er udvalgt med omtanke, så vi kan passe bedst muligt på både dig og os gennem hele behandlingen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos enø.studio.


